Hvad er undgåelsesadfærd?

"Avoidance behaviour" betyder undgåelsesadfærd, og det er en form for konfliktadfærd, hvor hesten forsøger at:

1. Undgå en situation

2. Undgå "krav"

3. Undgå en genstand som hesten finder ubehagelig, stressende eller smertefuld.

Det betyder også, at hesten prøver at forhindrer en stimulus. Et eksempel kan være, at hesten ikke vil hen til skamlen, hvor rytteren skal stige op. Det er nok noget, som de fleste hestemennesker nok kan nikke genkendende til - og derfor tager vi dette eksempel. Jeg har set flere ryttere, som nærmest har kastet sig op på sin hest, fordi hesten er gået fra skamlen INDEN, at rytteren er kommet helt op at sidde på hesten. Det kan blive en decideret farlig situation og derfor tager vi skamlen. Det kan være at hesten:

1. Går væk fra skamlen og flytter bagparten eller forparten væk, så man ikke kan komme op (hesten undviger).

2. Stopper op før skamlen, lægger ører ned og ser lidt "æsel-sur-ud" og nægter at røre sig.

3. Går forbi skamlen og vil ikke stoppe op.

4. Står uroligt ved skamlen.

   
   

Det kan virke som om, at hesten er

• "dum"

• "stædig"

• "uopdragen"

• osv.
  

Men det er snarere en respons om fysisk eller mentalt ubehag. Det kan være at hesten tidligere har haft en negativ/dårlig oplevelse, og derfor har hesten lavet en klassisk association til selve skamlen. Der kan også være tale om, at hesten har ondt et sted i kroppen, eller at sadlen f.eks. trykker. Der kan være mange årsager til, hvorfor hesten udviser undgåelsesadærden. Man ved dog at heste har en meget lille og inaktiv præfrontal cortex, som gør at heste ikke kan føle komplekse følelser. Vi mennesker har en stor og aktiv præfrontal cortex, hvor vi kan føle: Had, jalousi og andre dybe følelser. Vi kan også planlægge, tage beslutninger, have impulskontrol og problemløse, fordi vores hjerne og præfrontale cortex er aktiv og større. Nogle forskerer er dog lidt uenige omkring, hvor meget heste kan føle og tænke. Men man ved at heste handler på: Motivation, drift og instinkt.

Når vi bruger ord som: Stædig, hesten er dum osv. så tillægger vi vores menneskelige følelser over på hesten, hvilket kaldes for "Antropromorfisme". Det er en helt anden snak, men for at vende tilbage til undgåelsesadfærden, så skal vi huske på, at heste aldrig gør noget for at være dum eller for at irriterer os. Hvad kan man gøre træningsmæssigt i forhold til situationen ved skamlen?

• Sæt dig et mål og lav nogle delmål op til det mål. F.eks. kan du starte med, at lægge godbidder eller gulerødder på skamlen, så skamlen bliver associeret med noget behageligt. Nogle gange tager vi alt for store skridt, men vi holder til gengæld ikke øje med, om hesten kan være med i den proces.

• Lær hesten at flytte bagpart og forpart - Der er mange måder at gøre det på. Nogle heste kan bedst flytte sig væk fra et pres, og andre er bedre til at gå imod et pres. Det gælder om at finde den indlæringsvinkel, som hesten har det bedst med.

• Stå stille ved skamlen UDEN at hoppe op - Nogle gange har vi så travlt, at vi glemmer at sørge for, at hesten står: stille, roligt og afslappet ved skamlen.

• Husk der ikke kun er én vej til målet, og at det er helt okay at prøve en anden strategi også undervejs.
  

Det vigtigste er bare, at vi husker at hestene aldrig prøver at løbe om hjørner med os, for det kan de bogstavelig talt ikke. Jeg er også godt klar over, at nogle bruger ordet stædig, fordi de ikke ellers ved, hvordan de skal beskrive adfærden - men fagligt korrekt vil man kalde det for en undgåelsesadfærd (Avoidance behaviour).

Reference: Andrew Hemmingsen

Equitation Science - Second Edition

Equine Behaviour in mind - Suzanne Rogers