Min vej til hestene
Jeg har altid været hende, som ikke altid gjorde det, som de andre piger gjorde...
I mange år blev jeg mobbet i folkeskolen. Jeg blev mobbet så voldsomt, at hestene blev mit tilflugtssted. Som så mange andre startede jeg på den lokale rideskole, og nogle år efter fik jeg min første part. Flere af mine parter og de erfarringer som jeg har fået, har gjort mig til den jeg er i dag - men min første hest Bobbiesocks May Beauty gjorde for alvor udslaget for, hvorfor jeg for nogle år tilbage valgte at uddanne mig.
Hvis der er noget, som jeg har lært igennem årene, så er det, at man ALTID skal følge sin intuition og mavefornemmelse!
Hele mit liv har jeg observeret adfærd
Jeg har brugt nærmest hele mit liv på at observerer adfærd både hos mennesker og hos heste. Jeg har brugt min intuition og min mavefornemmelse, når der er noget, som ikke har været helt rigtigt. I rigtig mange situationer, har min intuition og mavefornemmelse ikke taget fejl. Vi kan så meget, når vi lytter til os selv - men samtidig er nysgerrige på, hvad vores heste prøver at fortælle os.
Bobbiesocks may beauty - min første hest
Bobbiesocks var min første hest. Hun var en hoppe, som jeg faktisk lånte penge til, fordi jeg bare MÅTTE eje hende! I de år jeg havde hende, fik hun konstateret kronisk diarré og en irriteret tarm. Hun var syg on/off i de år, som jeg ejede hende. I dag er hun min himmelhest. Hun var mit ét og alt og hun var årsagen til, at jeg ofte stod med et "Hvorfor har hun den adfærd? og "Hvorfor gør hun sådan?" de spørgsmål oplever jeg ofte ude hos mine kunder, og jeg forstår det godt, for jeg har selv været der.
Jeg har også efterfølgende tænkt "Kunne jeg havde gjort noget anderledes? Kunne jeg havde undgået at aflive hende?". Det som jeg ville have gjort i dag, hvis jeg stadig havde haft hende, ville ikke have ændret noget som helst. Det som jeg manglede dengang, var nogle fagpersoner som kunne støtte mig og være der for mig. Jeg manglede ikke nogen som sagde "Du bør aflive din hest" men jeg manglede én som kunne bekræfte eller afkræfte mine tanker. Jeg følte mig lidt alene med det. Ikke fordi jeg manglede venner og familie som støtte, men fordi jeg manglede én, som jeg kunne dele det med. Jeg har netop uddannet mig, fordi jeg gerne vil være den person for andre, uanset hvilken situation man står i.
Conrado - Min spanske drøm
Conrado er min nu himmelhest, som blev aflivet den 10. september 2026 og ham bør jeg også fortælle lidt om. Han var min P.R.E vallak på 12 år, som har haft nogle forskellige udfordringer i de 6 år, som jeg nåede at have ham. Jeg gjorde ham selv ryttervant og da jeg blev gravid i sin tid, fik jeg støtte og hjælp til resten af tilridningen.
Conrado har haft udvist rigtig meget separationsrelateret adfærd - OG så har han haft mavesår hele to gange. Derudover har han sagt meget fra i ridningen, men også fra jorden af. Han havde meget stoppeadfærd og udviste calming signals og konfliktadfærd. Derudover havde han altid svært ved at galopere med og uden rytter på. Jeg har brugt nogle år på at finde ud af HVORFOR... og jeg fandt svaret for et halvt år siden. Conrado havde kissing spine i overgangen fra ryg til lænd og det var desværre et ret uheldigt sted. Samtidig havde han en ny knogledannelse, som ikke var til at overse. Derudover havde han forandringer i venstre baghas og han blev on/off halt på højre forben. Min forsikring og dyrlæge fik ham erklæret uegnet som ridehest efter flere behandlinger og genoptræningsforsøg - og derfor måtte jeg sige farvel til Conrado, som var min spanske drøm.
Jeg har i de sidste par år hele tiden gået og sagt "Jeg er ret sikker på, at jeg ikke kan træne mig ud af det her" og "Jeg tror bare, det er noget, som vi endnu ikke har fundet endnu". Fordi jeg har den viden, som jeg har i dag, så kunne jeg bedre se det "udefra"- men fordi jeg har haft så mange følelser i klemme, så har jeg mærket, hvordan det er, at stå med en syg hest, som man ikke aner, hvad man skal gøre med. Det har været en kæmpe rutsjebanetur følelsesmæssigt og økonomisk - og det har ikke været en nem rejse på nogle måder! MEN jeg fik svar og ro i sindet om, at jeg havde gjort alt, hvad jeg kunne for min hest.
Jeg er en kæmpe nørd - og jeg er stolt af det!
Som du nok kan regne ud nu, hvis du har læst så langt, så er jeg en kæmpe nørd! Derfor giver jeg mig også altid 110 %, når jeg er ude hos mine kunder. Jeg er så meget "på", at jeg ofte glemmer at filme, tage billeder mm. fordi jeg er i "nuet". Jeg vil langt hellere bruge min tid, på at du som ejer føler, at du fik noget ud af det og at det var et trygt rum at være i.
Du er altid velkommen til at skrive mig, hvis du ønsker en snak - men jeg håber, at du nu kender mig en lille smule bedre.
Ønsker du en 30 minutters gratis snak?
Så send mig en e-mail eller skriv til mig på messenger på min facebook side "Den individuelle hest v/ Sandra Sørensen"